Kontaktlinser, briller og øjenproteser

optik

Øjenproteser

Hvis man på grund af sygdom eller ulykke har mistet et øje, kan man efter ansøgning få en øjenprotese af glas eller acryl. Leverandøren vil sørge for en grundig instruktion i at sætte protesen i og tage den ud, samt i at rengøre protesen. Dette skal sikre den bedst mulige sundhedstilstand og komfort. 

Hvis du oplever problemer med din øjenprotese, skal du rette henvendelse til leverandøren. Har du fået udleveret en akrylprotese på Institut for Syn og Hørelse, kan du rette henvendelse direkte til Ansigtsproteser APS på tlf. 21 26 86 03 eller på mail til info@ansigtsproteser.dk.

Kontaktlinser og briller

Hvis du har en øjensygdom, der kræver, at du benytter specialfremstillede briller eller kontaktlinser, eller har behov for briller eller kontaktlinser med ekstremt høje styrker, kan du muligvis få det bevilget som et synshjælpemiddel. Din øjenlæge eller optiker vil informere dig, hvis du er berettiget til hjælp.

Institut for Syn og Hørelse samarbejder med en lang række optikere i Nordjylland omkring levering af specialfremstillede briller og kontaktlinser. Du bestemmer selv, hvilken optiker du vil benytte.

Optikerne udfylder og fremsender ansøgningen til kommunen via os. Optikere på nedenstående liste kan alle levere briller eller kontaktlinser vederlagsfrit til personer, der efter ansøgning har fået dem bevilget. Ved særlige ønsker til stel og glas kan egenbetaling dog forekomme. 

Optikere, der ønsker at blive optaget på listen, kan kontakte optometrist Torben Kinnberg Sørensen på mail toks@rn.dk eller optometrist Anette Brandstrup på a.brandstrup@rn.dk

Optikerliste

Opdateret