Briller og kontaktlinser samt øjenproteser
Briller og kontaktlinser
Har du en øjensygdom, der kræver specialfremstillede briller eller kontaktlinser, eller har du behov for briller eller kontaktlinser med særligt høje styrker, kan du søge om at få dem bevilliget som et synshjælpemiddel. En øjenlæge eller en optiker kan vurdere, om du er berettiget til hjælp. De fleste optikere kan levere specialfremstillede briller og kontaktlinser, og du vælger selv, hvilken optiker du vil bruge. Optikeren udfylder og sender ansøgningen til kommunen via Institut for Syn og Hørelse – Syns- og IKT-afdelingen.
Optikerne på oversigten nedenfor har oplyst, at de vederlagsfrit kan levere briller eller kontaktlinser til personer, som har fået dem bevilliget. Hvis du har særlige ønsker til stel, glas eller kontaktlinsetype, kan der dog være egenbetaling.
Hvis du som optiker ønsker at optræde på listen, kan du kontakte kommunikationskonsulent Maria Bærentsen på mahb@rn.dk.
Øjenproteser
Har du mistet et øje på grund af sygdom eller ulykke, kan du søge om en øjenprotese af glas eller akryl. Leverandørerne kan vederlagsfrit levere proteser til personer, der har fået bevillingen. Øjenafdelingerne i Aalborg og Århus vejleder og hjælper med kontakt til leverandør. Har du brug for yderligere information, kan du kontakte Institut for Syn og Hørelse – Syns- og IKT-afdelingen, se kontaktoplysninger nedenunder.
Optikerliste
Kontakt
Opdateret
