IT-hjælpemidler til kommunikation
Tre kategorier
Særlige IT-hjælpemidler kan overordnet opdeles i tre kategorier.
- Dedikerede kommunikatorer, det vil sige apparater der er fremstillet udelukkende med henblik på at kommunikere. Det drejer sig om lukkede og færdige enheder, der blot skal tilpasses den enkelte bruger. I denne kategori finder man blandt andet talemaskiner, Lightwritere, Speak-Out.
- Specialfremstillede programmer som afvikles på en almindelig computer. Programmerne kan kompensere for forskellige funktionsnedsættelser. De kan for eksempel forstørre det, der vises på skærmen, læse tekst op eller tilbyde skrivehjælp i form af ordforslag og lydligt feedback under skrivning. Andre programmer sætter ved hjælp af skærmlæsning blinde brugere i stand til at navigere og arbejde i Windows.
- Specialfremstillet betjeningsudstyr til almindelige computere. Det drejer sig om udstyr, der kan erstatte traditionelle mus og tastaturer og dermed sætte brugere med motoriske vanskeligheder i stand til at skrive og på anden vis betjene computeren.
Opdateret