Specialrådgivning om døvblindhed
Hvad er døvblindhed?
Døvblindhed er en kombination af syns- og hørenedsættelse, hvor de to sansetab tilsammen giver særlige udfordringer i hverdagen.
Når både syn og hørelse er påvirket, kan det være svært at:
- kommunikere med andre
- orientere sig i omgivelserne
- få adgang til information
- deltage i sociale fællesskaber.
Døvblindhed er en selvstændig funktionsnedsættelse, som kan være medfødt eller opstå senere i livet. Graden af syns- og høretab varierer fra person til person.
Specialrådgivningens målgrupper
Specialrådgivningen henvender sig til:
-
Børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed, hvor det kombinerede syns- og høretab er opstået før udviklingen af et sprog.
-
Børn og unge med erhvervet døvblindhed, hvor syns- og høretabet er opstået efter, at barnet eller den unge har udviklet et sprog.
-
Børn, unge og voksne med syndromer, der kan medføre døvblindhed, fx Usher, CHARGE eller Sticklers syndrom.
Vi rådgiver også fagpersoner, forældre og pårørende, som har brug for specialiseret viden om døvblindhed og om, hvordan man kan støtte barnets, den unges eller den voksnes udvikling, kommunikation og deltagelse i hverdagslivet.
Det kan vi hjælpe med
Specialrådgivningen kan blandt andet hjælpe med:
- rådgivning om kommunikation med personer med døvblindhed
- sparring til fagpersoner om pædagogiske og specialpædagogiske indsatser
- vurdering af barnets, den unges eller den voksnes udvikling og behov
- rådgivning om samspil, relationer og deltagelse i hverdagslivet
- vejledning til forældre og pårørende
- vidensdeling om døvblindhed og betydningen af det kombinerede sansetab.
Rådgivningen kan foregå der, hvor borgeren er i sin hverdag, fx i hjemmet, i dagtilbud, i skolen eller i botilbud.
Hvornår kan det være relevant at kontakte os?
Det kan være relevant at kontakte Specialrådgivningen, hvis:
- der er mistanke om døvblindhed eller kombineret syns- og høretab
- et barn eller en voksen med sansetab har vanskeligheder med kommunikation eller samspil
- fagpersoner har brug for specialiseret viden om døvblindhed
- der er behov for sparring om pædagogiske tilgange eller indsatser
- der er behov for udredning eller specialiseret rådgivning.
Hvem kan henvende sig?
Henvendelse sker i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), og både fagpersoner, borgere og pårørende kan tage kontakt.
Ønsker du udredning eller rådgivning, kan du sende en henvendelse via vores:
Vi gør opmærksom på, at professionelle aktører skal indhente samtykke fra borgeren eller værgen, før der sendes en henvendelse.
Det er gratis at få rådgivning fra Specialrådgivningen. Man er altid velkommen til at kontakte os, hvis man har spørgsmål. Se kontaktinfo under Medarbejdere
Højt specialiseret viden om døvblindhed
Specialrådgivningen er en del af Området for Kommunikation og Specialpædagogik, som også driver tilbud til børn, unge og voksne med kombinerede syns- og høretab.
Gennem mange år har området opbygget en solid faglig ekspertise i døvblindhed og i de særlige konsekvenser, som det kombinerede sansetab kan have for udvikling, kommunikation og deltagelse i hverdagslivet.
Den rådgivning og viden, vi tilbyder, er derfor højt specialiseret og praksisnær.
Læs mere
Opdateret