Henvendelse og visitation
Fri henvendelsesret
Gennem rammeaftalen er der som udgangspunkt aftalt fri henvendelse for borgere på Institut for Syn og Hørelse. Den fri henvendelse omfatter en årlig ramme på op til 5 timer, som i mange sager kan rumme både udredning og efterfølgende aktivitet. Hvis der er behov for flere timer sendes en ansøgning til kommunen.
Den enkelte kommune kan efter ønske indgå bilaterale aftaler med instituttet om ændring af den årlige timeramme eller et helt fravalg af den fri henvendelsesret.
1. Den typiske sagsgang med fri henvendelsesret:
Trin 2: Rådgivning, udredning og kortvarig aktivitet.
Såfremt borgeren falder inden for målgruppen, kan der tilbydes rådgivning, udredning og iværksættelse af en eventuel kortvarig aktivitet uden forudgående kommunal visitation. Kortvarige aktiviteter kan iværksættes i umiddelbar forlængelse af udredningen. Hører borgeren naturligt til i andet offentligt regi, henvises i stedet dertil.
Rådgivning, udredning og aktivitet skal afvikles inden for maksimalt 5 timer. Instituttet indhenter ved behov samtykkeerklæring fra borgeren vedrørende indhentning af oplysninger samt eventuel tilladelse til videregivelse af oplysninger. Erklæringen kan eventuelt kombineres med ansøgning fra borger om et opfølgende forløb.
Når ydelsen inden for de fem timer er afsluttet, kan sagen afsluttes, eller kommunen kan ansøges om bevilling af flere timer.
Trin 3: Ansøgning om visitation og anmodning om bevilling.
Hvis ikke sagen afsluttes efter Trin 2, fremsender instituttet på vegne af borgeren en ansøgning om en anslået timeramme til den fortsatte indsats. Timerammen udgør et loft for timeforbruget, og der afregnes efterfølgende kun for forbrugte timer.
Vedrørende hjælpemidler fremsender instituttet ansøgningen med tilknyttede dokumenter på vegne af borger. Såfremt der også er behov for en af instituttets ydelser i tilknytning til hjælpemidlet, fremsender instituttet også en anmodning om timebevilling.
Ved akutte sager tilføjer instituttet "akut" i emnefeltet i e-mailen.
Såfremt kommunen har brug for yderligere oplysninger til belysning af sagen, kan disse rekvireres fra instituttet.
Hvis der efter afslutning af den aftalte ydelse er behov for yderligere opfølgning, vil kommunen modtage en ny ansøgning fra borger om visitation og en anmodning fra instituttet om bevilling.
Opdateret